Følgende er nomineret til Libre-Prisen 2023

David Heinemeier er dansk programmør, iværksætter og open source-leder. Han er nomineret til Libre-Prisen for sin mangeårige indsats for et frit og åbent internet og for hans mangeårige opgør med techgiganterne og kamp for en tech verden, der muliggør virksomheder af alle typer. Siden David var en ung mand, har han givet tilbage med opensource-frameworket Ruby on Rails som succes'er som Twitter, Shopify og Zendesk er bygger på. Heinemeier er rollemodel for en generation af bæredygtige virksomheder uden investorer og venturekapital med 37signals/Basecamp. Han har også altid givet tilbage og inspireret med hele fire New York Times bestsellers og mange års aktivisme. Desuden har Heinemeier, de sidste par år spillet en markant rolle i opgøret med Apple's appstore monopol og Amazons greb om cloud-computingmarkedet.

OS2-fællesskabet skaber fælles innovative digitale løsninger og metoder i den offentlige digitalisering med hjælp fra private it-leverandører. Fællesskabet arbejder udelukkende med Open Source-løsninger, og er dermed stærkt medvirkende til at sikre at vores offentlige it-infrastruktur, som dag for dag bliver en stadig mere central del af vores kritiske infrastruktur, baserer sig på åbne standarder og licenser samt fælles ejerskab.

Når kommunerne har ejerskabet til kildekoden, så er det samtidig nemmere at skifte leverandører, når pludselig produkterne driller eller priserne bliver lidt for stejle. Denne tilgang kunne man ønske sig for andre dele af det offentlige, hvor man aner en afhængighed af store leverandører, og hvor udbuddet bliver mere af navn end af gavn

Maximillian (Max) Schremms, jurist og stifter af borgerretsorganisationen NOYB, None Of Your Business, nomineres til Libre-Prisen 2023 for sin store indsats for europæiske borgeres rettigheder på internettet og for sin vedholdende kamp mod techgiganternes misbrug af brugernes data. Max Schremms er en enmandshær der gennem vedholdenhed, hårdt arbejde og en aldrig svigtende sans for retfærdighed, har flyttet mange hegnspæle for vores alle sammens privatliv på internettet og i de digitale samfund, vi og vores børn bebor Det helt centrale for Max Schrems er borgernes ret til kontrol over egne data, noget han har kæmpet for siden 2010, hvor han som ung jurastuderende tog et semester på Santa Clara University i Silicon Valley. Her besluttede Schrems sig til at at skrive et paper om Facebooks manglende kendskab til EU's datalovgivning, efter han havde hørt Facebooks egen privacy-advokat, Ed Palmieri, tale om emmet til en forelæsning. Schrems stoppede ikke der: Han krævede at få sine egne data udleveret fra Facebook og modtog en CD med overvældende 1200 sider med data, hvilket fik ham til at lave den første store klage over Facebook til det Europæiske Datatilsyn.

Jesper Graugaard nomineres for at have stået fadder til det, der er kendt som Chromebook-sagen og den debat, sagen har skabt. Sagen implicerer store dele af det kommunale Danmark og vedrører principielt hele den offentlige sektors underlæggelse af tech-giganternes forretningsmodeller. Den konkrete problemstilling handler om, hvorvidt det er lovligt og ansvarligt, at Helsingør Kommune stiller Google Chromebooks til rådighed for kommunens skoleelever og anvender Googles økosystem, der er baseret på en omfattende datahøst, som grundlag for undervisningen. Jesper Graugaards hovedpointe er, at Chromebooks, som er baseret på Googles operativsystem, ikke er lovlige at anvende og udgør en trussel mod børns privatliv, da Google kan indsamle personlige og potentielt følsomme data om børnene og deres online-aktiviteter. Jesper Graugaards indsats har bevæget sig fra den bekymrede far, der stillede spørgsmål til kommunens it-politik over borgeren, der benyttede sig af sin ret til at klage til Datatilsynet, til at være en engageret aktivist, som på nationalt niveau rejste debatten om risiciene ved at lade tvivlsomme forretningsmodeller diktere privatlivsbeskyttelsen og retssikkerheden i det offentlige Danmark.